Inden skyerne kommer
Forfatter: Mari Jungstedt
Udgivet af People's
Serie: Malaga bind 1
Sider: 300
Serie: Malaga bind 1
Sider: 300
Findes som bog, E-bog og lydbog (7.12 timer). Indtalte af Peter Pilegaard som er ny for mig. Hans stemmer fylder, uden at stjæle opmærksomheden fra handlingen. Rytmen passede mig fint, ikke for korte eller for lange pauser. Flot arbejde.

Tildeles 4 ud af 6 mulige mikrofoner.
Af Bjarne Wildau
Tildeles tre ud af seks mulige bananer
Reelt kan jeg ikke huske, om jeg tidligere har haft fat i en af Mari Jungstedt femikrimier. Hvis jeg har, har jeg lagt den fra mig inden jeg kom ret langt. Med den nye Malagaseries første titel, "Inden skyerne kommer" så jeg en chance for at hoppe på toget i tide. Og... jeg har tidligere været på ferie på Solkysten med Tjæreborg, og senere som journalist været på en reportagetur i området, hvor jeg lavede artikler om danskere, deres tilholdssteder, den danske kirke, osv osv. Så hvorfor ikke?
Forlagets presseafdeling skrev: Gymnasielæreren Lisa Hagel er blevet forladt af sin mand gennem 30 år og flytter til Spanien fra Sverige i et forsøg på at starte forfra i et håndværkerprojekt af en villa. Til et flamencokursus møder hun kriminalbetjenten og enkemanden Hector, og inden Lisa får set sig om, er hun involveret i efterforskningen af et mystisk mord på en svensk gift anklager. Den kontroversielle skikkelse er blevet fundet i en slugt i bjergene.
Boganmeldelse: Lisa Hagel droppes af sin mand, som i undergangsalderen vælger at droppe sin k o n e for en cirka 35 år yngre studerende. Inden jeg er igennem tre fire kapitler, er hele to kvinder i halvtredserne droppet af deres mænd til fordel for kvinder som kunne være deres egne voksne men unge kvinde. Ja men så vidste jeg lidt om, hvor vi var på vej hen. Eller? (Her skal det lige med, at jeg selv har været gift og har børn med en kvinde, som er 21 år yngre end mig). Nu ved du så det.
Bortset fra løbende logiske tilbageblik, foregår handlingen over cirka én enkelt uge. Spænd sikkerhedselen. Og glem nu ikke styrthjelmen. Lisa er spansklærer og har et kursus i at oversætte, og lander i Malaga. Flytter ind i et håndværkertilbud i en landsby, og får ondt i skuldrene efter at hun med en stor forhammer går i gang med at banke en væg ned.
Mens hun banker løs, falder en chefanklager med svensk hustru ud over en afgrund.
Den kasserede hustru har også meldt sig til et flamenco kursus. Med øm skulder danser hun helt tilfældigt rundt med en flot fyr på hendes egen alder. Midt i det hele finder samme chefanklager ud af, at han skal bruge en til at oversætte ved et vidneforhør. Tra la la. Tilfældigt men heldigt (2). Og rolig nu. Der er tilfældigheder, som er endnu mere himmelråbende.
Nu er "Inden skyerne kommer" jo en krimi. Altså med en handling, hvor man blandt andet anvender efterforskning, og hvis ellers heldet er med det arbejde, så resulterer det med at samme sag opklares. For mig virker det dog, som om heldige tilfældigheder er utroligt afgørende. Måske er jeg krakilsk . Men altså.
Plottet er anstrengt. Godt skrevet sammen. Endda meget godt skrevet. Jeg er abonnent hos Mofibo. Og jeg så at Mari Jungstedt i går at var i ugens top 10 blandt de mest lyttede lydbøger. Samme dag som denne anmeldelse er skrevet, har lydbogen kl. 18.59 fået 1575 anmeldelser med et gennemsnit på 3.98 ud af 5 mulige. Så den skal nok klare sig. Det skal med, at cirka hver femte lytteranmeldelse nævner og roser oplæseren.
Comments
Post a Comment