Af Bjarne Wildau
Hvis du er en ud af de tusinder og atter tusinder som lytter til bøger - har du nogensinde tænkt på en indlæsers hverdag? Hvad spiser indlæseren til morgenmad? Kan en indlæser blive syg af læse en modbydelig roman? Og hvad med arbejdsskader?
Svarene kommer her. Jo da. Jeg ved godt at mennesker, også indlæsere er forskellige. Så i denne omgang må du nøjes med en af de mest kendte, nemlig Bent Otto Hansen.
Gennem de sidste næsten to årtier har han indlæst et sted mellem 300 og 400 bøger. Ikke mindst Jo Nesbøs legendariske serie om Harry Hole.
Bent Otto Hansen har indtalt hundredvis af romaner. Blandt meget den norske forfatter Jo Nesbø´ssamlede "voksne" forfatterskab.
Han er vokset op i Vangede, og før det i en embedsbolig på Gentofte Amtssygehus. Faderen var varmemester, og moderen sygehjælper. Drømmen over dem alle da han var ungdom, var at komme ind på journalisthøjskolen i Aarhus. Nemlig via en af to årlige optagelsesprøver. Uden at indgangsportalen åbnede sig. I stedet begyndte han at lave lokalradio. Og lokal-TV. Og videre til en karriere som TV3 fodboldkommentator i England. Det gik der 6 år med.
Senere blev han journalist på Dagbladet Roskilde Tidende. Og stoppede efter nogle år med et halvt års løn.
- Jeg ville være forfatter. Havde skrevet det meste af mit liv. Mest digte. Og så fik jeg et tilbud om at skrive en krimi om fodboldlandsholdet,
husker Bent Otto, der fik slettet bindestregen i sit fornavn som noget af det første han gjorde i sit voksne liv.
"Mord på landsholdet" blev dog aldrig et hit. På trods af det, opfordrede Forlaget Forum ham alligevel til at skrive én mere.
- Men jeg fik det aldrig gjort. Nok fordi den første ikke blev en succes. Men jeg indtalte til gengæld romanen. Og det blev begyndelse på min
karriere som indlæser".
Og han havde været i gang med indlæsning i et par år, da han fik en opgave med at indlæse krimien "Lejemorder" af Lis Wagner. Mellem to
kapitler eller sessioner fik han at vide at hans mor var død.
- Jeg havde en deadline. Skulle være færdig. Så jeg læste videre. Og jeg tror faktisk ikke, at man kan høre det.
Og faktisk har der været flere jobs, som har været voldsomme oplevelser. En af dem som virkelig var hårdt arbejde, så hårdt at han blev syg af jobbet, var Dostojevskijs "Kældermennesket".
- Det var en barsk opgave at indtale romanen om det forfærdelige menneske. Jeg blev hæs, og forkølet, og måtte en pause på flere uger, før jeg var klar igen, og fortsatte jobbet med den russiske roman, husker Bent Otto Hansen.
På et spørgsmål om der er faldgruber i hans specielle branche eller
kunstart, kommer svaret kvikt og uden tøven.
- Det er godt hvis man virkelig har været rundt i sproget. Og det har jeg. Dels fordi jeg har den alder jeg nu har, dels fordi jeg har læst så
meget forskelligt op. Bjarne Reuter er lige blevet 70. I den anledning blev der skrevet en bog om hans liv. Den indlæste jeg. Der var mange forklaringer og lange sætninger. Så skal man holde tungen lige i munden.
- Som indlæser skal man skal være god til at være i tvivl. På Facebook har lyttere bragt indlæserfejl op til diskussion. Hedder det ild-rager
eller il-drager? En yngre oplæser vidste simpelthen ikke hvad ildrager var, så hun indlæste il-drager.
- Jeg har sikkert også lavet fejl. Mindst én, som blev opdaget da det var for sent. Jeg sagde fore-vige i stedet for for-e-vige. Og jeg har vist nok gjort det to gange.
Ofte kan man som lytter se at forfattere og deres serier er blevet betjent af den samme indlæser. Eller måske er der blevet skiftet indlæsere efter den første og måske også den anden bog. Hvorefter den anden eller tredje indlæser hænger fast, og tager over der fra.
- Nogle gange beder en forfatter om en bestemt indlæser. Andre gange modtager jeg bare en bog fra det firma jeg arbejder for, Swann Studio i
Odense. Jeg kan faktisk godt sige nej tak, men det er meget sjældent at jeg har gjort det, siger Bent Otto Hansen, som får flere og flere kolleger.
- Man siger at der er omkring 800 professionelle indlæsere i Danmark. Og der bliver da gjort mere og mere for at øge anerkendelsen af os. Der kommer flere og flere priser for indlæsere. E-reolen har lavet en brugerafstemning. Githa Lehrmann blev nummet 1. Dan Schlosser 2. Paul Becker nr 3. Thomas Gulstad nr. 4. Og jeg selv kom ind som nummer 5.
Bent Otto har i øvrigt ikke den store omgang med sine kolleger.
- Men jeg tror mest at det er min egen skyld. jeg er faktisk genert. Og ikke socialt udfarende. Jeg har en podcast, og har inviteret andre indlæsere ind. Men der er jo ingen penge i det, og så er det bare ikke blevet til noget.
- Nu vi snakker om os indtalere, så kritiserer jeg forlagene for ikke at tage indlæsernes navn med, når de laver store flotte reklamer for lydbøger. De bruger flotte farver, nævner forfatteren, men i en lydbog er der jo ret beset kun to ting: teksten og indlæseren. Så kunne de da godt nævne hvem der står bag stemmen, mener Bent Otto Hansen, som blev overrasket da spørgsmål om arbejdsforhold poppede op.
- Jeg arbejder hjemme nu, har indrettet et lille studie. Det er bedst hvis jeg nøjes med en kop kaffe om morgenen, begynder at indlæse og
udsætter morgenmaden. Et af de problemer vi indlæsere har er, at ens mave rumler, og at det kan høres på indtalingen.
Noget andet der kan høres, er at Bent Otto meget hurtigt bliver hæs. Tit kan han kun indlæse en halv time.
- Jeg har aldrig lært at tale. Jeg gør det bare. Jeg opsøgte en af de professionelle talepædagoger i Danmark, og han mente at jeg sagtens kunne fortsætte uden at ændre noget. Og først gøre noget hvis stemmen for alvor blev et problem. Jeg har talt med min redaktør på Swann Studio om det. Og hun fortalte mig, at hun aldrig har modtaget en klage over hæse stemmer.
Et andet problem er, at når man sidder meget, som indlæsere jo gør, kan man få ondt i ryggen og blive stiv i leddene, fordi man skal sidde stille.
- Det kunne være godt, hvis jeg kan stå op når jeg læser. Det vil også være bedre for kroppen. Måske anskaffer jeg mig en dag et hæve/sænkebord, siger Bent Otto, som supplerer sin indkomst som indlæser med et job som kontrollør, eller på nudansk foyermedarbejder på Det Kongelige Teater.
Jeg vil give Bent Otto fuldstændig ret, Indlæserens navn burde stå når de reklamerer for lydbøger. En indlæser kan bære en bog hjem, der er på vippen, men omvendt kan en indlæser også være årsag til at en bog fravælges. Jeg har en hel serie jeg egentlig gerne ville lytte, men opgav efter 10 minutter. Testede så bind 9, det var samme oplæser, så jeg har set i øjnene, at den serie kommer jeg aldrig igennem. Når jeg søger på Ereolen, kan jeg finde på at søge på oplæserens navn.
ReplyDeleteHejsa Charlotte. Og jeg giver dig ret i at Bent Otto har ret :-D I dag har jeg sat den første anmeldelse på, hvor jeg gør noget ud af oplæseren. Det er Leif Davidsen, som efter manges mening har ødelagt sine egne romaner, eller mange af dem, ved selv at læse op. Fremover vil jeg gøre en del ud af oplæseren. I toppen af anmeldelsen. Der kan dog opstå det problem, at jeg ikke har adgang til lydbogen, som ofte kommer senere. Men jeg vil gøre hvad jeg kan, for at sætte oplæseren mere i fokus. Dbh Bjarne Wildau.
ReplyDelete