Podcast om forfatteren: Julie Hastrup taler ud... om sin krimi Vildskud... og sin egen overgangsalder
Af Bjarne Wildau
Det sker i en podcast af Cecilie Frøkjær, som hver fredag bringer en ny podcast om litteratur på Mofibo.
For at begynde med det første. Julie Hastrup, 52, vidste hurtigt efter overfaldet på sin søn, at hun ville bruge overfaldet, og ikke mindst sin momentane lyst at hoppe i joggingskoene og dræbe de unge som havde overfaldt hendes kære søn.
Vildskud tager sit udgangspunkt i en sorggruppe, hvor en psykolog og fire sørgende, to yngre kvinder og to ældre mænd arbejder med de fires komplicerede sorg. En lidelse som nu findes på WHOs liste over anerkendte lidelser.
Og netop de fire sorgramte bruger Julie Hastrup som et spejl, eller en megafon om de tanker hun selv havde.
Forfatteren og hendes familie bor i nærheden af Magasin. Sønnen havde henvendt sig til vagtfolkene og søgte hjælp. De ringede og fortalte, at de havde hendes chokerede og blødende søn, som var blevet overfaldet af jævnaldrende medlemmer af en drengebande.
- Det at jeg blev ringet op, og får at vide at mit barn er blevet slået ned, gør mig så fuldstændig rasende, jeg blev helt vild af raseri. Altså med sådan røde flammer for øjnene.
Hendes første lyst er er at hoppe i sine jogginsko, at løbe ned på Nørreport Station og finde de drenge der havde gjort det, og i et splitsekund tænkte hun at hun ville dræbe de skyldige.
I den fremragende podcast gentager hun flere gange, at lysten til at dræbe, kun varede et splitsekund, at den lyst kun varede netop et splitsekund.
- Tænk at nogen vover at gøre sådan noget mod et helt uskyldigt menneske. Det er jo sådan jeg har tænkt masser af gange når jeg har læst, set eller hørt om flok der er blevet udsat for overgrav, voldtægt og alt muligt andet. Men det at føle det selv, den følelse er så voldsom. Den er så voldsom. Og efter nogle minutter fadede det ud, så var det måske ikke at slå dem ihjel, men så at banke dem. Mig der aldrig banker nogen, understreger forfatteren.
Hun lever at at beskrive andres voldsomme handlinger. Overgreb, ufatteligt vold, mishandling, drab, blod i litervis skabes med hendes talent, fantasi, og fingerspidser. Men nu hvor det havde ramt hende selv og hendes familie, ramte det virkelig hårdt. Også da det hele var faldet mere på plads.
- Og jeg tænkte at hvis jeg kan føle sådan her, hvad kan man så ikke føle hvis det var gået endnu værre. Følelsen til hævn, trangen til retfærdighed, den var så voldsom at jeg vidste at i det øjeblik at jeg var nød til at skrive om det på et eller andet tidspunkt. Når det var kommet lidt på afstand. Og det var derfor at jeg har skrevet andre bøger i mellemtiden. Jeg har ventet til min dreng har det godt, og til jeg selv har fået det lidt på afstand.
- Jeg skriver jo på det jeg selv oplever. Og når jeg har oplevet noget slemt, har jeg tænkt... hulk, men jeg kan i det mindste skrive om det. Det er en vidunderlig måde at bearbejde livet på.
Men Vildskud handler ikke kun om den ene selvoplevede hændelse, som oftest kun rammer de få. Nej hun valgte også at tage en bold, et problem som hun lige var blevet ramt af, og smide den op i luften. Et af de tabuer som rammer halvdelen af befolkningen, kvinderne. Hvis de da ellers lever så længe. Overgangsalderen.
Psykologen Nikolaj som er specielist i kompliceret sorg, er gift med en bestsellerforfatter, Annike, som skriver selvhjælpsbøger. Hun kommer ind i romanen ret sent. Hun bruger sig selv og sin familie både i sine tekster, men også i markedsføringen af sine produkter.
Hun skriver om a l t i sit liv. Lige på når et enkelt emne. Nemlig overgangsalderen. Den vil folk nemlig hverken beskæftige sig med, eller høre om.
- Folk gider ikke høre om det. Og vi har stadig en del tabuer omkring det. Også omkring hævn i øvrigt. Det er derfor det er så vigtigt at turde tale om det forkerte. Både omkring hævn og overgangsalder. Så er det ikke så ensomt at sidde med. Og at man ikke føler sig så forkert, siger Julie Hastrup.
Hun har selv oplevet kvinder som var noget ældre end hende selv, som ikke ville tale om det, fordi det var så fyldt med skam. De kvinder ville bare springe over det emne, når hun spurgte om det virkelig kunne være sådan at komme i overgangsalderen. Også fordi hun gerne ville have en debat om det.
- Selv blandt kvinder, kvinde til kvinde, kan tabuet godt ligge om det her. Der er ingen der vil høre om gule tænder og gråt hår. Det er for usexet. Der er ingen kvinder som bliver gjort mere usexede end de er. Og mænd, som slet ikke er interesseret i at høre om det.
Selvhjælpsforfatteren Annike siger i bogen, at ingen gider høre om overgangsalderen før end den er lykkeligt overstået.
- Ja. Folk vil ikke høre om den før den er overstået. Men det gælder ikke kun overgangsalderen. Men det gælder ikke kun overgangsalderen. Det gælder alvorlig sygdom og alt muligt. Folk vil kun høre om den triste histore når den er overstået. Man vil helst ikke være i det væmmelige det modbydelige.
De mørke tanker, alt det triste, de oftest uløselige problemer. Nej. Det er først når problemerne er løst, at man vil tale om det positive resultat af alt det unævnelige, at det bliver tilladt at snakke om det igen. Drømmemanden som kvinden har mødt efter skilsmissen. Kræften som der er vundet over.
- Hvis du er kommet i gennem det her, så må vi gerne snakke om det. Derfor vil jeg gerne tale om overgangsalder. Jeg synes at det er så vigtigt. Det samme med forbudte følelser som hævn. Jo mere man kan tale om ting. Jo mere man kan tale om ting der fylder aller mest, jo mere vil presset inde i en selv fylde.
Og så slutter den 29 minutter lange podcast med, at Julie Hastrup opfordrer sine medsøste til hus huske at grine, og bruge humoren til at tackle noget af det mest naturlige som kvinder rammes af, hvis de ellers bliver gamle nok.
Du kan hver fredag finde podcast om børger og folkene bag dem, leveret af Cecilie Frøkjær i serien "Mellem Ørerne" på Mofibo.
Comments
Post a Comment