Boganmeldelse: FORRÆDERENS BØRN af Leif Davidsen

Forræderens Børn

Af Leif Davidsen

340 sider

Findes som Bog, E-bog, og lydbog.

OBS! Leif Davidsen har (endelig) igen overladt jobbet med indlæsning til en professionel. Nemlig til Henrik Koefoed. Herligt. Jeg har ikke lyttet til den aktuelle indtaling, har ikke adgang til den, men har tjekket et andet af Henriks jobs, og det gjorde han helt fint.

Udgivet af Lindhardt & Ringhof 

4 ud af 6 mulige bananer

Af Bjarne Wildau

Forlaget skriver: På havnen i Ringkøbing kender de ham som ”Russeren” – en fredelig ældre mand, som passer sin båd og drikker øl med mændene på kajen. Indtil han en dag bliver myrdet med en gift, som den russiske efterretningstjeneste er kendt for at bruge.

Mordet på ”Russeren” indleder "FORRÆDERENS BØRN". Leif Davidsens hæsblæsende spiondrama, der trækker tråde til Putins Rusland og byder på et gensyn med søskendeparret Tor og Laila, som vi mødte i "Djævelen i hullet" fra 2016.

   Giftmordet i Ringkøbing bringer Tor i kontakt med den russiske efterretningstjeneste, som sender ham til Danmark. Og snart kastes både Tor og Laila ud på en farefuld færd igennem Europa over Italien og til Volgograd.

   For hvem var ”Russeren” i Ringkøbing? Hvorfor skulle han dræbes? Og hvem kan Tor og Laila stole på i deres jagt på sandheden? Leif Davidsen skriver med stor indsigt i internationale og især russiske forhold – og med inspiration fra virkelige begivenheder.

Anmeldelse: Lad mig straks erkende, (sig det nu ikke til nogen) at jeg ikke har læst alle Leif Davidsens titler. Indtil jeg gik i gang med "Forræderens Børn" havde jeg kun læst hans tre første romaner færdig, Nemlig "Uhellige alliancer" (1984), "Den russiske sangerinde" (1988), og "Den sidste spion" (1991). Jeg har forsøgt, det er slet ikke det, men kørte ret hurtigt sur i blandt andet "Den ukendte hustru" (2006) og "Min broders vogter" (2010). Set i bakspejlet skulle jeg måske have givet de to romaner en ekstra chance.

   Leif Davidsen har i forbindelse med udgivelsen udtalt at det er meget sjældent at han har skrevet forsættelser af tidligere romaner. At han så alligevel gjorde det, skyldes flere opfordringen fra læsere. 

   Det er hans roman ”Djævelen i hullet” helt tilbage fra 2016, som han bygger videre på. Lad mig også lige få med, at den lokale avis i Ringkøbing i en artikel om romanen gør opmærksom på, at det anden gang Leif Davidsen bruger byen i en roman. Da Leif Davidsen i 2008 udgav romanen "På udkig efter Hemingway", var det med gymnasielektor John C. Petersen fra Ringkøbing i hovedrollen. 

   Brugen af Ringkøbing med omegn i sine handlinger falder vel helt naturligt. Familien Davidsen har et sommerhus på Vestkysten.  

   Forræderen i titlen er den nyligt bortgåede tidligere ambassadør John Arnborg. Manden var dansk dobbeltagent, der p gr a en forelskelse i en russisk kvinde begik forræderi mod både sin hustru og datter i Danmark, og den danske stat, i perioden hvor Rusland blev forsøgt genopbygget efter Berlinmuren og Sovjetunionens kollaps.

   Børnene i titlen er hans danske datter, Laila, og Tor, sønnen og frugten fra den tidligere diplomats flerkoneri. 

   Begge voksne børn har en fortid som agenter for henholdsvis Danmark og Rusland. Laila er uddannet som sprogofficer med arabisk som speciale, og med med to udsendelser til Irak i sin bagage. Hun lever nu i Bogense, Leif Davidsen er opvokset i nærheden, hvor hun de sidste par år har levet med en på mange måder nosseløs men venlig mand. De driver den ene af byens to campingpladser. Behøver jeg at nævne, at hun er splittet mellem sin fortid, ikke mindst hendes udsendelser til Irak, og den såkaldte kærlighed og alle dens bivirkninger?   

   Tor, hendes langt yngre halvbror har det ikke meget bedre. En højt kvalificeret karriere hos russiske specialtropper blev smadret da han deltog i en hemmelig, og vel også ulovlig, aktion i Ukraine. Et sønderskudt knæ begravede hans elskede liv hos militær og, viser det sig, i en af Ruslands konkurrerende efterretningsvæsner.    

   Kort tid efter sin danske far og forræders død, og et giftmord på en russer i danske Ringkøbing opsøges han i sin russiske landsby af sin gamle chef. Få dage senere er han, ud af alle steder på kloden, i Bogense hvor han tilbringer en akavet uge i en campingvogn hos sin halvsøster og helsvoger.   

   Derefter rykker han videre, han har et job der skal løses. Eller det er hvad han går rundt og bilder sig ind. Ret hurtigt kommer han til at "myrde" en agent som han timer forinden har kneppet gul og blå, eller var det omvendt. Mens Tor besøger en tidligere spion, nu kræftsyg med den ene fod i helvedet, har hun været inde og rode i hans sager.    

   Ét par ting har Tor dog lært. Dels at han har begået et mord og bare skal væk. Og at opklaringen af giftmordet og meget andet, skal fikses i det nordlige Italien. Han ringer til sin søster, som smider alt hvad hun har mellem hænderne på den efterårsferietravle campingplads, og samler sin halvbror op på den anden side af den tyske grænse.

   Den russiske hvidvask af penge i en dansk bank et af de baltiske lande, og et forsøg på at myrde en tidligere russisk agent i Engelske  Salisbury er oplagte inspirationskilder til historien. Netop Leif Davidsen skamroses ofte 25 timer i døgnet for sin enorme viden om Rusland. 

   Men altså. Jeg lavede for nogle uger siden et portræt af en anden dansk forfatter, som skriver betydeligt mere spændende romaner end tilfældet er her med "Forræderens Børn", og han henter sit materiale hos Google. Så mindre end 30 års arbejde med russiske forhold, kan formodentlig gøre det.

   Jo da. Leif Davidsen skriver godt. Og historien flyder som den skal. Man, undskyld, jeg tror på historien, som er godt gennemarbejdet håndværk.

NB! Jeg anmeldte en E-bog som forlaget Lindhardt og Ringhof sendte på min opfordring. Tak for det.