Skip to main content

Forfatteren bag bogen: Hun skrev sin første roman da hun var 15


- Min første udgivelse blev romanen Hjem. Den vandt en romankonkurrence udskrevet af Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening og forlaget Tiderne Skifter (i dag Gyldendal). De opfordrede etablerede forfattere, men også forfatterspirer som mig, til at skrive en roman med flygtninge, som hovedtema, husker Sara Bouchet. 

Af Bjarne Wildau 

Sara Bouchet har ingen problemer med at forklare hvordan hun kom i gang med at skrive. Hun begyndte simpelthen at skrive dagbog dagligt da hun var ni år gammel. Senere sendte hun breve til sine veninder med egne fortællinger. Og da hun var femten, sendte hun sin første færdige roman ind til konkurrence Gyldendal. 
   - Jeg var 15 år da Gyldendal udskrev en konkurrence. Emnet var roman om kærlighed. Jeg kastede mig hovedkulds ud i projektet. Jeg vandt af gode grunde ikke. Tror hverken, at jeg havde udviklet nok sprog og fortællermæssig tæft, eller erfaring nok med emnet, husker Sara Bouchet. 
   Men siden det første kvalificerede forsøg, har hun skrevet målrettet med en potentiel læser for øjet.  
   - Dagbogen er jo meget privat og subjektiv. Kan tendere terapi. Og som udgangspunkt ikke man skriver, for at andre skal læse det. Men nu forsøgte jeg mig med decideret fiktion og historier. Jeg havde dog ikke troen på, at jeg kunne gøre det til min levevej, forklarer Sara Bouchet. Efternavnet har hun fra sin franske far, mens mellemnavnet Linderoth kommer fra hendes danske mor. 
   Forfatteren som i dag bor sammen med sine to børn og deres far i en lille by udenfor Randers. Hun er født og vokset op i Danmark. Men der har været masser af afstikkere til Frankrig, hvor hun har gået på gymnasium. Og ja. Studeret på La Sorbonne universitetet i Paris. Noget som de fleste af os kun kunne drømme om. 
   - Fransk kultur, sprog, mentalitet, humor og natur,fylder meget i mit hjerte, siger Sara Bouchet.


   Husk nu, at hun stort set har skrevet siden hun var en lille pige, men der dukkede bestemt flere emner op på hendes dagsorden. Jo ældre hun blev, jo mere ruskede udlængsel, rejselyst, og rodløshed i hende. Inden Sara Bouchet blev 30, havde hun rejst i Sydafrika og Sydamerika, og boet, studeret og arbejdet i lande som Brasilien, Frankrig, Skotland, og i USA, hvor hun opnåede en karriere som danser og underviser.
   Sideløbende blev det til en magistergrad i litteraturhistorie med en master i kulturel identitet fra St Andrews University i Skotland, og senere en tillægsuddannelse på DJH - Danmarks Journalisthøjskole. I dag har stedet fået "Medie" flettet ind i både undervisning og navn. 
   - Efter hjemkomsten arbejdede jeg i fire år som kommunikationskonsulent og presserådgiver ved politiet. En herlig tid. Jeg havde skønne kolleger, en alsidig og uforudsigelig arbejdsdag. Det var meningsfuldt arbejde. En tid jeg aldrig glemmer, husker Sara Bouchet. 
   Derefter fulgte jobbet som leder af "Johannes V Jensen museet", som i øvrigt også kom til at huse hans søster. Nemlig den fantastiske forfatter Thit Jensen. 
   - Det er et fantastisk museum fuld af ildsjæle, og både Thit og især Johannes V. Jensens eminente forfatterskab bliver jeg aldrig færdig med. Jeg holder også stadig foredrag om begge forfatterskaber, tidens litterære strømninger, samt det spændende liv og opvæksten i Himmerland, fortæller kvinden, som selv er i gang med at skabe sig en karriere som forfatter. 
   Som barn og ung læste hun fra eksempelvis Bjarne Reuter, Tolkien, Astrid Lindgren, Hanne-Vibeke Holst, Michael Strunge til Tove Ditlevsen.  


   Jeg spørger hvad der var inspirationen til hendes første udgivelse. Jeg sidder og smiler mens jeg skriver dette. Svaret er nemlig endnu en bekræftelse på den enorme skriveglæde, med alt hvad det indebærer, som Sara Bouchet stort set blev født med. 
   - Min første udgivelse blev romanen Hjem. Den vandt en romankonkurrence udskrevet af Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening og forlaget Tiderne Skifter (i dag Gyldendal). De opfordrede etablerede forfattere, men også forfatterspirer som mig, til at skrive en roman med flygtninge, som hovedtema, husker Sara Bouchet. 
   Hun blev dybt motiveret af konkurrence. Et spændende emne, men bestemt også svær udfordring. Og selve det at skrive om et emne, som hun fra start ikke havde forudsætninger for at skrive om.   
   - Men faktisk føles romanen Hjem som min anden roman. Jeg skrev den nemlig mens min første roman "Savas Vidner", blev vurderet hos et forlag. Den var jeg begyndt på at skrive  syv år tidligere. Den udkom i 2018, fortæller forfatteren, som før hun fik børn skrev stort set når der var tid og lyst. Efter børnene er kommet, er hun blevet tvunget til at være endnu mere disciplineret når hun skrev. Ind i mellem forsvandt hun også til et sommerhus eller i en lejlighed et sted. Kald det bare et skriveeksil. 


- Jeg har undervist på kurser i at skrive livshistorier og erindringer. Og jeg har arbejdet privat med mennesker, der gerne ville nedfælde dele af deres historie. Jeg er blevet meget fascineret af hukommelsen og erindringens væsen og den store lid, vi generelt sætter til den.
Den tredje roman, "Min Mands Elskerinde" udkom i august 2019 hos Politikens Forlag, et af de absolut bedst drevne i landet. Ikke mindst når det gælder om at skabe forbindelse mellem forfatter, bog, og læserne. 
Sara Bouchet ville gerne arbejde med de indgroede forestillinger og erindringer, man som menneske har om os selv. Det liv man lever, og de mennesker man lever sammen med, og som man måske også elsker.
   - De historier, vi hver dag fortæller os selv om, hvem vi er og hvem vi er i relation til andre. Med andre ord det, vi i høj grad funderer vores identitet og selvforståelse på. Så jeg tog fat i en kvinde. Susanne Falkenberg, som var godt og vel midt i livet. Hvad ville der ske, hvis jeg trak tæppet væk under hende. Hele hendes fundament og det, hun havde bygget liv og identitet på? For det er, hvad der sker, da hendes mand Karl pludselig dør. 
   De to skulle ellers lige til at kaste sig ud i et nyt kapitel af deres liv og flytte fra Langå til Frankrig. Susanne er taget i forvejen og netop ankommet til deres nye hus, da to gendarmer banker på og fortæller, at Karl er død om bord på færgen til Jylland. Da det første chok har lagt sig, dukker spørgsmålene op: Hvad lavede Karl på den færge? Var han alene? Var deres ægteskab overhovedet lykkeligt? 
   Det kommer der en spændingsroman ud af. 400 sider. Enken besættes af ønsket om at finde den kvinde, som var hendes elskede mands elskerinde.


   - Jeg har undervist på kurser i at skrive livshistorier og erindringer. Og jeg har arbejdet privat med mennesker, der gerne ville nedfælde dele af deres historie. Jeg er blevet meget fascineret af hukommelsen og erindringens væsen og den store lid, vi generelt sætter til den. Groft sagt kan man godt sige, at hukommelsen er både lunefuld og selektiv. Og erindringen fungerer meget som en indre historiefortæller. VI husker forskelligt, vi husker ikke det samme, og vores erindring ændrer sig over tid, mener den tidligere danser.  
   Netop det spørgsmål, hvor vi selv opfatter vores rolle som ægtefælle, mor eller far, ven eller arbejdskollega, fører i "Min mands elskerinde" blandt andet til et opgør mellem mor og datter. Hvem var hun tættest på, den nu afdøde far, eller hendes mor, som hun tror at hun skal sørge sammen med. 
   - Sent i romanen lader Sara Bouchet den fortvivlede enke deltage i et kursus i netop at skrive autobiografisk enten for sig selv eller til glæde for børn og børnebørn, og her har jeg selvfølgelig brugt af min erfaring som underviser i netop den slags kurser, siger Sara Bouchet.  
   Jeg spørger ind til hendes arbejdsmetoder. Dette er mit fjerde forfatterportræt. De første tre var mænd. Alle tre havde skrevet alene. Og modtaget meget lidt eller ingen hjælp i skriveperioden. Bortset fra rettelse af tast, stave og kommafejl. 
   - Jeg skriver meget alene. Og har ikke for vane at dele teksterne med andre, før de er tæt på afslutningen. Jeg har haft en gammel kollega ved politiet til at læse et udkast af et manuskript på et tidspunkt, ligesom en anden god kollega har hjulpet med at besvare forskellige spørgsmål. Det hjalp mig i forhold til afklaring af politiarbejdet. Min mor har også læst en version af et manuskript, og hver gang har det været rigtig rart at få andre og friske øjne på teksten.  
   I forbindelse med "Min mands elskerinde" samarbejdede forfatteren med makkerparret  Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund. Navnene siger dig måske ikke noget, men det er folkene bag pseudonymerne "A. J. Kazinski" og "Anna Ekberg".  
   - De kontaktede mig efter, at Hjem udkom med henblik på at udvikle en ide i fællesskab til en roman, som jeg så skrev. Vi ide-udviklede, og de læste med undervejs. Det har givet konstruktive og frugtbare samtaler. De har selv skrevet adskillige supergode bøger, og de arbejder med teksten på en anden måde. De udfordrede mig, og jeg lærte meget af samarbejdet. 


   Generelt har Sara Bouchet det fint med at andre forholder sig til hendes tekster. Ja det var ligefrem en stor glæde, da der endelig var kolleger, redaktører, og hærdede boglæsere, gode, kompetente mennesker, som læste og forholdt sig til hendes manuskript. Men selve skriveprocessen trives hun fortsat bedst med alene. 
   - Jeg fik god feedback og jeg var så sulten efter det efter at have siddet i årevis og skrevet alene og uden at dele mine tekster, både efter den gode kritik, bekræftelsen på, at man kan noget, men bestemt endnu mere den, der var kritisk, som satte fingere på de ømme steder, på mine svagheder og dårlige vaner. For formålet var jo altid at gøre teksten bedre og oplevelsen større for læseren i sidste ende.

Comments

Mest læste blogs den sidste måned

Boganmeldelse: Bjørnedansen - Måske den bedste thriller jeg nogensinde har læst

Bjørnedansen af Anders Roslund og Stefan Thunberg
526 sider
Udgivet af Forlaget Modtryk Lydbog indtalt af Thomas Gulstad 20. 13 timer
Romanen er fra 2015.
5 ud ad 6 mulige bananer
Jeg formoder at Thomas Gulstad har indtalt Bjørnedansen inden udgivelsen af den trykte bog. Thomas Gulstad er en af de indtalere i Danmark, som har en stemme født til indtaling, og så har han fornemmelsen for at fylde lige tilpas i forhold til den originale tekst. Tempoet passer mig også, jeg er en af de lyttere som gerne vil kunne følge med inde mellem ørerne. Sådan er det også i lydbogen Bjørnedansen. Smag og behag er forskellig, måske heldigvis når det gælder indtaling. Flot flot arbejde. 5 ud af 6 mulige mikrofoner
Af Bjarne Wildau
Forlaget skrev: Fire mænd ligger i en skov i udkanten af Stockholm og holder øje med vagten, der kontrollerer et af det svenske militærs hemmelige våbendepoter. Leo er hjernen bag det, der skal til at ske. Med sig har han sine yngre brødre, Felix og Vincent, og barndomsvennen J…

Stemmen bag bogen: Kongelig skuespiller har gjort indlæsning af bøger til sit erhverv

Af Bjarne Wildau
Man kan ikke ligefrem påstå, at Henrik Hartvig Jørgensen mangler titler. Kongelig skuespiller. Instruktør. Teaterleder. Jordomrejser. Sælger. Og ikke mindst den seneste titel:       Indlæser.       Som han holder fast i indtil videre. Ikke mindst fordi lydbøger er en del af bogbranchen som udvikler sig enormt. Tag nu bare Mofibo, som i januar i år "solgte" mere end 3 millioner timers lyd.     - Mit talent som skuespiller var OK, men ikke opsigtsvækkende – undtagen som et rigtig dumt svin, det var jeg foruroligende god til. Midt i 00’erne, hvor jeg ikke havde så meget at lave som skuespiller, var der en kær kollega som opfordrede mig til at give indlæsning af bøger en chance. Og jeg fik chancen for at bevise hvad jeg kunne af "DBC Medier / Biblioteksmedier" med indlæsning Alice Hofmanns “Den Blå Dagbog”, fortæller Henrik Hartvig Jørgensen. Og han fortsætter:     -  Jeg skulle lige finde ud af, hvordan jeg skulle lægge mit fortælle-fokus, altså hvordan je…

Boganmeldelse: Et brag af en familiekrønike - en oplagt kandidat til årets "et eller andet"

Af Bjarne Wildau
Højsangen fra Palermovej Af Annette Bjergfeldt 362 sider Findes som bog, E-bog, og som lytterroman indtalt af Githa Lehmann
5 ud af 6 mulige stjerner
Det tog mig tre dage, sludder, tre døgn at læse Højsangen fra Palermovej. Og hvilke tre vidunderlige døgn. Altså. Hvorfor ikke begynde med begyndelsen, så du ligesom får et sving med, nej ikke en vognstang, men noget andet pædagogisk, et kærligt lods i røven. Få nu læst den bog. Begyndelsen, undskyld, men nu får du den. 
En dværg af en grossersøn fra vores hovedstad, skæv i kroppen var han også, rejser til det daværende Petrograd (Sct. Petersborg) for at bevise at han er den fødte forretningmand. Efter ankomsten tager han som det første cirkus i Cirkus Sowalskaja. Her møder han den oversavede kvinde, Varinka, en for ham gigantisk kvinde på 150 cm. Han ved ikke, at hun lige har mistet sin elskede trapetsartist, som ved et uheld landede i en cirkus(flod)hest mund. Anden gang dværgen tog til Petrograd, var det for at gifte sig med c…

Serier: Underholdende og fantastisk godt skrevet serie om kriminalassistent Erik Otto Falster & hans makker

GUD ER BARE HUND STAVET BAGFRA af Christian Frost Udgivet af People´s Press Findes som bog, E-bog og lydbog (13.14 timer) 405 sider.
5 ud af 6 mulige bananer
Romanen er indlæst af Karsten Pharao. Og han gør det aldeles fremragende. Den tekst han har haft foran sig, rummer utroligt mange vidt forskellige scener og situationer. Den ene mere rablende, vanvittig eller morsom end den anden. Det samme gælder de personer, forfatteren har skabt. Det hele oversættes eller forvandles suverænt til lyd. Vel at mærkes uden at jeg som lytter følte at jeg mistede forbindelsen til den originale tekst.
5 ud af 6 mulige mikrofoner
Af Bjarne Wildau Jeg har læst et sted at der hvert eneste år udgives i Danmark udgives cirka 800 krimier og eller spændingsromaner. Jeg nævner det her, fordi den enorme mængde må være den eneste grund til, at jeg har overset både forfatteren Christian Frost og hans for mig fantastiske triologi om kriminalassistent Erik Otto Falster og hans makker. Første bind i serien: Gud er bare hu…

Boganmeldelse: Geiger - svensk spion thriller - med kontant udbetaling ved "kasse 1"

Geiger Af Gustaf Skördeman
Spionthiller368 sider
Findes som bog, E-bog og lydbog 13 timer 6 min.
5 ud af 6 mulige bananer.
Indlæst af Bent Otto Hansen, som leverer et meget flot stykke arbejde. Jeg læste de første 200 sider, men da lydbogen blev tilgængelig hos Mofibo, droppede jeg læsning af den tilsendte E-bog. Noget jeg aldrig fortrød. Indlæsningen tilføjer absolut noget ekstra til den i forvejen fremragende roman. Uden at dominere teksten vel at mærke. 5 ud af 6 mulige mikrofoner.
Forlag: Hr. Ferdinand / Politikens Forlag Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt
Forlaget skriver: Telefonen ringer, netop mens hun er ved at vinke farvel til sine børnebørn. Kun ét ord lyder i røret: Geiger. Hun har ventet på det i mere end 30 år. Hun ved hvad det betyder. Hun henter sit våben, skruer lyddæmperen på, presser pistolmundingen mod sin mands tinding og trykker aftrækkeren i bund. Den myrdede er Stellan Broman, hele Sveriges pensionerede tv-legende. Da politibetjenten Sara Nowak hører om mordet blander …