Forfatteren bag bogen: Kedelige ferier på Ærø gjorde ham til forfatter

Af Bjarne Wildau

Kedsomhed kan føre til meget. Tag nu bare Steffen Groth, som for nylig udgav sin femte roman: Fabergés sidste æg. Den nu pensionerede læge arbejdede i 18 år i udlandet. Sommerferierne tilbragte han med hustru og børn hos sine svigerforældre på Ærø. Langt fra det mest begivenhedrige sted på kloden. 

- På et tidspunkt begyndte jeg at skrive små fantasy-historier, som foregik på Ærø. Det kom til at tage overhånd, og historierne blev til sidst til en hel trilogi Tulamo, som er alle de små historier holdt sammen af en rammefortælling, fortæller Steffen Groth, som for længst er vendt tilbage til Danmark, og nu er bosat i Køge. Meget langt fra det jødiske miljø, som han beskriver så levende og troværdigt i sin seneste spændingsroman.

Emnet for bogen skulle være loyalitet, som efter forfatterens mening ofte kan findes i netop familier.

- Samtidig ville jeg også gerne skrive en bog, som mange kunne relatere til. De fleste mennesker har let ved at relatere til noget religiøst, og på den måde opstod vejen ind til mit tema. 

Steffen Groth er ikke jøde. Så der var kun en vej fremad i projektet. Nemlig et ret stort arbejde med research. Midt i alt det var det lidt af en tilfældighed, at  Fabergés æg overhovedet blev trukket ind.

- Som historien og plottet udviklede sig, kom handlingen til at foregå temmelig meget i Østeuropa. Og familien, som var centrum for plottet,  skulle have en beskæftigelse. Og pludselig var den der. De skulle være guldsmede og have arbejdet hos Fabergé.  

En del af processen med at skrive "løgnehistorier" er at samarbejde med et forlag om udgivelsen. Men det har aldrig været et problem.

- Jeg har ingen litterær uddannelse. Jeg har engang lært at skrive videnskabelige artikler. Her lærer man at skrive klart, præcist og kortfattet. Det kortfattede bærer sproget i mine bøger stadig præg af. Jeg bruger meget få adjektiver og adverbier, alt for få analogier og glemmer af og til også at kræse om detaljen, erkender Steffen Groth.

Inspiration fra andre forfattere er der helt sikkert. Eksempelvis  Dean Koontz, kendt for sine spændingsromaner som er tilført mængder af skræk og fantasy.  John Grisham som har spicialiseret sig i spændingsromaner hvor jura spiller en væsentlig rolle er også blevet læst og analyseret. Den tredje vigtige inspirationskille er Ernest Hemingway, forfatter og journalist, ikke mindst kendt for sine reportager fra den spanske borgerkrig.

Ofte ser man forfattere takke en stribe af folk som har inspireret og været uundværlige støtter i arbejdet med at skrive. Det ser man ikke i Steffen Groths bøger. Brugte du modspil og redigering fra andre, eventuelt hvem? Svaret falder promte og klart.

- Ingen. Byens Forlag som udgav romanen redigerede mit manuskript. Det var alt.

Faktisk har Steffen Groth udgivet sine fem bøger på tre forskellige forlag.

- Trilogien Tulamo udkom hos forlaget Mellemgaad. På det tidspunkt boede jeg i Geneve og havde ikke boet i Danmark i næsten 20 år og kendte intet til Danske forlag. Især kendte jeg ikke noget til Mellemgaards status blandt forlæggere. Det fandt så ud af og skiftede til Rosenkilde, som udgav Osamas Hævn. Siden ophørte Rosenkilde desværre med at eksistere. Det var årsagen til at jeg måtte skifte forlægger én gang til. Byens Forlag antog manuskriptet uden i øvrigt at have haft nogen kontakt med mig på forhånd, forklarer Steffen Groth.   

På et spørgsmål om hvordan han forventede af hans nyeste roman ville blive modtaget af anmeldere og ikke mindst læserne forsikrer Steffen Groth om at havde en forventning om at mange ville finde den spændende.

- Men derudover var det ikke til at vide, om bogen ville ses som for spekulativ, og om man fandt karaktererne troværdige. Hovedpersonen Sara er måske en smule speciel, men ikke mere end at hendes personlighed er velkendt. Hun har mange såkaldt skizotypale træk, især hendes sære fornemmelser er typiske, forklarer Steffen Groth, som kan sig underskrive sig med titler som forfatter, Professor dr. med og direktør.