Boganmeldelse: "Stalingrads Engel" er som jeg husker det, den mest overraskende og chokerende, og ganske frydefulde roman, jeg nogensinde har læst.

Boganmeldelse: Stalingrads Engel - Louise H. A. Trankjær & Torkild Thellefsen
212 sider

Udgivet af forlaget DreamLitt

Findes som bog, E-bog og  som lyd-bog - indlæst af David Garmark.

Indtalingen af den for mig fremragende roman, er sket efter udgivelsen af både den trykte bog og den elektroniske version.  En tøven som er ret typisk for de mindre forlag. Problemet kan så være, at tilføjelsen oftest sker uden opmærksomhed. Synd. Derfor har jeg lyttet til David Garmarks arbejde. Han gjort det godt. Bedre end så mange andre. Lytteriet forstyrres ikke af dårlig teknissk kvalitet, intalerens maves eventuelle knurren kan ikke høres, smaskelyde er også fraværende. Og selve indtalingen mangler heldigvis de værste unoder. Godt gedigent hårndværk. 

 

Tildeles fire ud af seks mulige højtalere.

Af Bjarne Wildau

 

Tildeles fem ud af seks mulige bananer.
Efter tre fire siders læsning slog det mig: Ja men for fanden da. De kan skrive. Altså forfatterparret som sammen har skabt noget så sjældent som spændingsroman, der dels er spændende, hurra hurra, og til dels holdt mig i et ingenmandsland af en romans virkelighed som, måske var "virkelighed", måske var  "fantasi", eller en blanding af begge dele. Håber at du forstår hvad jeg mener. Hold da kæft hvor en spændingsroman.

Michael Bech bør i grunden være en lykkelig mand. Han er historiker, har godt styr på sine studerende hos Københavns Universitet. Han er i et godt forhold med Lisl, hans gravide elskede og samlever. De glæder sig. Tænk at få et lille barn. Sammen. De to. Michael og Lisl. Ja de er nok nærmest lykkelige.

Så sker det. Michael finder et tilbud fra rejseselskabet Autentiske Rejser i sit dueslag på Uni. For noget der for parret koster en verdenskrig, kan historikeren endelig komme til at opleve "Slaget om  Stalingrad", som det fandt sted i vinteren 1942. En autentisk  oplevelse. Byen er blevet genopført som byen stod i krigens dage med alt hvad det indebærer af sne, kulde og ulidelig død. 

Højgravide Lisl er positiv, vil det bedste for sin elskede, og faderen til det barn hun bærer rundt på. Indtil hun hører prisen. Åh nej. Deres hus sender dem konstant signaler om hvad der trænger til at blive renoveret. Michael kan se det i Lisl´s øjne. Den rejse bliver aldrig til noget.

Et par dage senere kommer det positive chok. Tag af sted. Når først barnet er født, bliver det umuligt. Igen. Tag af sted. Nu hvor du kan. (Få et barn- og alt bliver umuligt?) Ja men hvad med resten af graviditeten, og fødslen? Tænk nu hvis vandet går, mens han er på fornøjelsestur i Rusland? Jeg gentager lige "fornøjelsestur". Tra la la la.

Michael sender ansøgning(er), betaler første halvdel af det enorme beløb, så det andet. Og det er der han opdager at hans tidligere kæreste eller elskerinde, også har meldt sig til turen. Rædsel. Lisl må ikke få noget at vide. Hun ved alt om hvor meget magt den anden kvinde har over ham.

Da han kysser og krammer farvel, lover han at ringe hjem. Hun vil have at han skal ringe flere gange om dagen. Han lover at ringe når han kan.

Det var det oplæg jeg fik serveret i løbet af de første femten til tyve sider. Ups. Jeg glemte rejsearrangørens fralæggelse af et hvert ansvar, som den kommende far skrev under på.

Michael Bech rejser med tog til Berlin. Mødestedet er få hundrede mener fra banegården hvor han står af. Han glæder sig vildt. Ser frem til at møde nye mennesker, og hygge sig med lækker mad, aftenhygge med øl eller vin, ja måske begge dele. Ser sig omkring efter ekselskerinden. Han møder også en vattet mand fra Herning, som er sendt af sted af konen. Rejseselskabet Autentiske Rejser skal lave Michael nye ven om til et mandfolk. Siger han.

Heil Hitler. Den får ikke for lidt. Kommandoer runger gennem den store lagerhal. Nazihilsen, og sammen med de øvrige cirka 100 deltagere hilser historikeren med strakt arm. Alt tøjet skal smides. Javel. Heil Hitler. Alt tøjet. Javel. Heil Hitler. Alt tøjet. Og der står de så. En anden dansk kvinde, høj, slank, og sporttrænet, barberet for neden, smider trusserne og ser lige ud. Ingen problemer.

Pludselig sker der noget. Alle er nu i nye nazi uniformer. To befalingsmænd, eller også er de bare menige soldater, klasker til en en fyr. Klask. Smask. Klask. Heil Hitler. Vanvittig vold, pis, og hjernemasse.   

Hallo. Hvad er meningen? Jeg troede at jeg skulle læse en spændingsroman, og så sidder eller ligger jeg med en gyser af en film a la Alfred Hitchcock eller nyere tids gyserinstruktører som  Ant Thompson.(Come to Daddy), og det ene chokerende uhyre efter det andet springer ud af min tablet, og bider sig fast i min skæve næse.

Efter mere vold, mere pis og hjernemasse lykkes det Michael at komme ud bag ved, hvor han konfronterer den højest befalende. Rolig nu. Volden er hyret. De som kommer galt af sted, er skuespillere kaldt ind til rollerne. Ingen problemer.

Elskerinden hilser på Michael. Kvinden med det barberede skød kommer til, og begynder at flirte med manden som har efterladt elskede Lisl hjemme i huset som trænger til en renovering.

"Stalingrads Engel" er som jeg husker det, den mest overraskende og chokerende, og ganske frydefulde roman, jeg nogensinde har læst. Over mere end 50 år har jeg pløjet mig gennem alt fra svære sydamerikanske forfattere som skabte romaner heste der talte med græsset i stedet for at spise det, over blændende kollektivromaner, og noget af det krimi og spænding som er skrevet.

Læs den hvis du tør. 

Bogen er læst og anmeldt uden forfatternes eller forlagets medvirken. Jeg fandt den på Mofibo.

 

PS! Jeg har her først i januar 2021 tilføjet en anmeldelse af indtalingen af romanen, og desuden lavet en enkelt nødvendig ændring af den originale anmeldelse.