******
4/6 stjerner
Af Bjarne Wildau
Det var noget af en overraskelse. Ja men så er det sagt. For anden gang i mit liv har jeg fat i første bind af den skotske forfatter Philip Kerr´s Berlin Noir serie. Første gang droppede jeg den. 30erne. Nazisme. Udrensning af jøder, kommunister, handicappede, og homoseksuelle. Den gang var det bare for meget.
Tilbage til overraskelsen. Eks politimand, nuværende barnløs enkemand og privatdetektiv, barske men dygtige Bernhard Gunther, får mig til at grine mindst en gang for hver tiende linje. Samtidigt med at jeg var ved at dø af spænding. Prøv selv. Være spændt og på kanten af at dø, samtidigt. Det er faktisk ikke nemt. At gøre begge ting på en gang. I det mindste ikke uden "støttepædagogen" Mr. Philip Kerr, som formodentlig er en af Storbritaniens absolut dygtigste spændingsforfattere. I hvert fald nok den mest originale. Selvfølgelig fik Forlaget Modtryk fat i ham. Haps.

|
|
Haps. Det sagde mit læserhjerte osse.
Og midt i det afholdes de Olympiske Lege, hvor Adolf Hitler bliver en sikker vinder af både guld, sølv, og bronze medaljer i diciplinen propaganda. Det var bare for meget. Første gang. Men anden gang holder jeg fast i min tablet. 100 sider per dag. Og nu er jeg færdig.
Olympiadetid: Startblokkene findes frem. En eller anden løfter en startpistol. Bang. Så er vi i gang. Åh nej. Handlingen begynder få dage før åbningsceremonien for OL 1936. Hovedpersonen har været på druk. Godt at der er en dør i hans sorte Hanomag. Ellers var han faldet ud i det første højresving. Endelig hjemme, godt og vel over midnat lykkes det ham at komme ud af bilen.. Uden hjælp! Går hen ad fortovet, hvor han bliver stoppet af to mænd. Sekunder senere sidder han på et komfortabelt bagsæde sammen med en advokat. Dennes ene arm forsvandt i en krig. Lærer de det aldrig, de tyskere?
Senere samme nat sidder de i en sofa hos en af Tyskland rige stålbaroner. Venter og venter. Endelig kommer han ind i stuen. Et lille gnom med tårer i øjnene. Han har mistet sin datter. Og svigersøn.
Forlaget skriver: Berlin 1936 lige før de Olympiske Lege. Det kræver mere end almindelig god fingerspitzgefühl og stor forsigtighed at være privatdetektiv i en tid, hvor de nazistiske magthavere tager gruopvækkende midler i brug for at nå deres mål.
Den hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther hyres til at opklare en tilsyneladende banal sag om et indbrud, men føres af sin efterforskning længere og længere ned i den nazistiske undergrund og videre til en langt større sammenhæng blandt nogen af nazitysklands politiske ledere og mellemledere.
Han får jobbet. Bernie altså. Han skal skaffe nogle vanvittigt dyre smykker tilbage. Betalingen er ikke et problem. Inden han forlader sin nye kunde, stiller denne én betingelse. Han skal ikke rode i Stålbaronens og hans families privatliv. Ikke som i, ja som i hvad? Måske som i ikke til diskussion.
Glemte at fortælle at et pengeskab er åbnet i datteren og svigersønnens hjem. Som er brændt ned. Helt sikkert påsat. I resterne af en dobbeltseng ligger to forkullede rester af et lig. Datteren og svigersønnen. Mener alle. Bernie blev aldrig spurgt.
Og han kommenterede aldrig kravet om at holde sig væk fra stålbaronens privatliv. Her indrømmer jeg så, at der er intet i ovenstående, som skiller oplægget til en spænddingsroman fra så meget andet i spændings eller thriller genren. Og så alligevel. Vi får en "reportage" på Cawling niveau fra Berlin med omegn i tiden før, under og efterde de olympiske leje i 1936. Alle andre end jøderne selv, og Bernie, prøver at udnytte jødernes situation. Korruptionen er en del af hverdagen. Flere mafiagtige organisationer filter sig ind i hinden og i Gestapo, det lokale politikorps, og hvad der ellers er åbent for business.
Den store forskel på Philip Kerr og så mange andre forfattere er hans enorme rechears og hans fortællerteknik. Historien fortælles med en utrolig timing. selv en scene på tre fire linjer, kommer i den totalt perfekte rækkefølge. Jeg kom til at tænke på den timing som Keld Petersen og Dirck Passer brugte i Cirkusrevyen. Selvfølgelig garneret med arrogance og sarkasme.
MARTSVIOLER er første bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir.
MARTSVIOLER af Philip Kerr
283 sider
Oversat af Ole Lindegård Henriksen
Findes som bog og E-bog.
Comments
Post a Comment