Den nordiske mands hævn
Af Sofia Jama
Sideantal: 432
Findes som bog, E-bog, og som lytterroman
oplæst af Louise Davidsen
Politikens Forlag
5 ud af seks mulige stjerner
Af Bjarne Wildau
"Den nordiske mands hævn" er dansk-somaliske Sofie Jamas anden roman. Og som det var med den første, "Et andet menneske - et andet liv" har den vakt opsigt. Og anmelderne har været splittede. Er det i det hele taget en kriminal eller spændingsroman, og er den når alt kommer til alt værd at skrive hjem om. Uddelingen af stjerner har varieret fra fem ud af fem mulige, og ned i den modsatte ende af skalaen. Jeg selv vælger, med smil i ansigtet, og bankende læserhjerte at give Sofie Jama fem ud af seks mulige stjerner.
Historien: Sofie Jama skyder handlingen af sted i to spor. Og man følger to vidt forskellige hovedpersoner. Sara er midt i trediverne, og er en talentfuld og velfungerende læge. Hun er enlig, fraskilt efter et kort, arrangeret ægteskab med en muslim som blev hentet ind fra en anden verden. Og bor igen, efter skilsmissen hjemme hos sine forældre.
Den anden hovedperson, i det mindste har han sit eget handlingsspor, er den midaldrende drabsefterforsker Olav, som er midt i en personlig krise, ikke mindst fordi hans hustru efter årtiers samliv har ladet sig skille. Fra ham. Hun når inden de skilles at fortælle ham, at hun gennem en står del af deres ægteskab har haft skiftende elskere. En syv otte stykker. Og at hun vil flytte sammen men den seneste.
Lægen Sara er midt i trediverne er en formiddag et smut ude i byen. Med hver sin hånd på sit cykelstyr ser hun en mand som hun ikke kender, faktisk aldrig har set, tabe sine nøgler da han sætter sig op på sin cykel. OK. Hun samler nøglerne op, og sætter efter ham i absolut bedste mening. Selvfølgelig skal manden have sine nøgler. Når ham faktisk, men lige før hun er helt tæt på, skifter hun mening. Holder afstand hele vejen hjem til den ejendom, den opgang, hvor den høje mand med det tiltrækkende ydre tilsyneladende bor.
Sara trækker sig tilbage. Venter. Og ganske rigtigt kommer han ned igen. Forsvinder på sin cykel med et dybt frustreret ansigt. Den normalt snusfornuftige og ret tit logisk tænkende akademiker smutter op i opgangen, og finder bæreposer udenfor en dør. Nu ved hun hvad fyren hedder. Få minutter senere beder hun en mand i en nøglebar om at tage kopier af nøglerne. Ja men altså. Hvordan kan nogen sætte spørgsmålstegn ved, at det her er en krimi eller spændingsroman?
Olav, drabsefterforskeren hives ind til en mærkelig sag. En dybdeborende journalist, kvinde og næsten på hans egen alder møder på arbejde til en ventende pakke. Hun åbner den, ud over et kryptisk brev, indeholder den også en afskåret tunge. I et efterfølgende opklarende møde med chef og kolleger møder han en kollega, som han har været tiltrukket af. Og så er vi for alvor i gang.
Min anmeldelse: Korrekt. Jeg har fattet at Sofie Jama ikke har erfaring i hverken krimi eller spændingsgenren. Og jeg ved af bitter erfaring, dels som læser, dels som forholdsvis nybagt boganmelder eller bogblogger, at enhver idiot, oftest midaldrende mænd, tror at de de kan skrive en krimi.
Men den dansk-somaliske forfatter er jo ikke en idiot. Og hun skriver fantastisk. I begyndelsen af bogen er der stort set kun én dialog. Hvor hun til fyren i nøglebaren undskylder eller forklarer, hvorfor hun vil have kopier at et bundt nøgler. Tredive til fyrre ord. Max. Thats it, For a looong looong tiiime. Jeg var tryllebundet. Læse fem seks timer i træk. Kun afbrudt af et smut på toilettet.
Og med de mange timers læsning fulgte ny viden om en anden kultur. En far, respektabel og anerkendt i det muslimske samfund, men som gennem hele sit liv som ægtemand, og rådgiver, knepper udenom. Som jeg forstår det, endda med muslimske kvinder som han formodes at skulle rådgive.
Og spændende bliver det virkelig, da Sara låser sig ind i den nøgleløse cyklist lejlighed. Tjekker op. Lærer fyren at kende. Weekenddaddy. Med et stort maleri af en onanerende kvinde over sin dobbeltseng. Men ellers ingen spor af kvinder. Og hun efterlader de fundne nøgler på mandens køkkenbord. Når også lige at stjæle et efterladt stykke chokolade. Inden hun smutter ud og ned, ud ud ud, tilbage til virkeligheden igen. Eller den virkelighed, som hun skaber sådan hen ad vejen.
Endelig kommer den første geniale dialog. Tro bare på mig. Den alene, varer lige så så længe, optager lige så mange linjer og sider, som fem seks hele kapitlerfra de ellers åh så populære trivikrimier, som dominerer top 10 salgslisterne. Det er efterforskeren som møder den dybdeborende journalist. Taler om sagen, man er vel en seriøs efterforsker, men snart bliver det meget privat, når det bliver svært, hjælper snigende fuldskab dem på vej. Floskler mangler sjældent i boganmeldelser. Men er der en dansk verdensmester i dialoger på vej? Det er utroligt godt kunstnerisk inspireret håndværk, som jeg udsættes for. Og beriges af. Tak.
Inden jeg stopper, hader selv når andre anmeldere fortæller for meget af handlingen, kan jeg kun opfordre til at give "Den nordiske mands hævn" og ikke mindst dig selv en mulighed for en fantastisk anderledes oplevelse.
Comments
Post a Comment