Boganmeldelse: ARNULF - Da den klassisk uddannede pianist gav den på alle tangenter med en roman om VIKINGER
ARNULF af Susanne Clod Pedersen 650 sider Findes som bog E-bog- og lytteroman indtalt af Bent Otto Hansen Af Bjarne Wildau 4 "bananer" ud af 6 mulige. ARNULF er fra 2005. Og skrevet af den klassisk uddannede musiker Susanne Clod Pedersen, som indtil da kun havde skrevet en lærebog om hvordan man lærer at spille klaver. Med en uddannelse som pianist på blandt andet Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, kan man vel sige at hun var på absolut hjemmebane med den udgivelse. Helt anderledes var det, da hun gav den på alle tangenter, med den første af hendes Vikingeromaner. Nemlig ARNULF. Forlaget skriver: Den unge viking Arnulf er vild som ørnen og ulven, der har givet ham navn. Han længes efter udfærd og dåd, men da broderen Helges skib vender blodvædet hjem, knuses alle planer. Blind af sorg gør Arnulf sig skyld i både misgerning og forbrydelse og må flygte over hals og hoved med en norsk træl. Færden bliver farefuld, dramatisk og omtumlet. Plyndringstogt, kongemø