Boganmeldelse: Therese Philipsen LANGE SORTE NEGLE

Boganmeldelse: Therese Philipsen LANGE SORTE NEGLE

Udgivet af PeoplesPress i 2015

Cirka 220 sider

Indtalt af Tina Kruse Andersen

******

Af Bjarne Wildau

Lange Sorte Negle er Therese Philipsens fjerde krimi i serien med politikommisær Per Roland og politiassistent Liv Moretti som gennemgående samarbejdende figurer.



Det samarbejde bliver dog skubbet til side, da Rolands tidligere instruktør og agent hos FBI, Molly Crawford, uden varsel ringer på hans dør. Og hun kommer ikke for at besøge en gammel elev og vel også ven. Nej. Slet ikke. En bestialsk seriemorder som har plaget FBI og det amerikanske samfund i 20 år, er i Danmark.

Men han er ikke alene. Manden har en både bizar og pervers forkærlighed for meget unge piger med sortlakerede negle, purunge piger som han har for vane at bortføre, voldtage, torturere. 14 år, ældre er pigen som han med hjælp fra falske amerikanske pas, smiler sig gennem paskontrollen i Copenhagen Airport. Ikke en gang pigens blødende finger kan stoppe den illegale indrejse til den danske hovedstad.

Samtidigt, sådan cirka, bliver Liv Moretti involveret i en sag, hvor ræve graver sig ned i gravsteder. Noget har appelleret til deres lugtesans. Da politiassistenten fra Nordsjællands Politi ankommer, er der friskt jord uden ukrudt på først en enkelt grav, og - ja men dog- man finder flere.

Og helt rigtigt. Historien har to spor. Ingen af disse har med det andet spor at skaffe.

Det er så her, jeg gerne vil invitere dig indenfor i et vist nok typisk kriminalforfatterværksted. Man finder en usynlig sæk. Løfter den lidt op, så åbningen er, ja tilgiv mig, åben. Sækken må i øvrigt gerne være sort. Livsglade farver ingen adgang. 

Det første man kyler i sækken, er et lidt umage efterforskerpar. Den ene er lidt lunere på den ene end den anden er på den første. En af de to har i øvrigt en hemmelig far, som lige er kommet ud af fængslet for tredje gang. Med skal også skaffe lidt u-landsk fattigdom, nogle små, og jeg mener virkelig små piger, små som i tredje klasse. Mænd som ser penge hvor penge er. Hvor ellers? Internettet, Deep Net, skal også med. Det samme skal en retsmediciner som når han ikke rejser rundt til alverdens massegrave, hjælper det danske politi, og også som en sidegevinst, skummer fløde hos, ja hvad ellers, en politiassistent. Sidstnævnte har desuden altid dårlig samvittighed fordi hun ofte henter sine to piger alt for sent i deres daginstitution.

Og jo, så er der jo også den store kulturforskel som ringede på døren i skikkelse af Molly Crawford, som hellere vil spise Roland ud af huset, med fødderne på sofabordet forstås, end at bo på hotel.

Hører du en sarkastisk tone i denne anmeldelse? Ja men altså, der er så mange afrevne negle, der er så mange mishandlede og ofte dræbte piger, som er blevet solgt til grimme mænd af forældre som ikke er onde, slet ikke, bare fattige. Osv. osv. Men hvad med spændingen. Hvad var det dog der skete der på forfatterværkstedet. Havde den sorte sæk lukket sig? Eller?

Der er dog et flot fagligt greb i romanen. Det sker nøjagtigt to tredjedele henne i bogen. Og der fra bliver intet som før. Jeg garanterer. Slutningen havde jeg heller aldrig forudset.

Bogen er oven i alt det andet særdeles letlæst. Der gik 26 timer fra jeg begyndte på romanen, til jeg var færdig med den. Og indenfor den angivne tid har jeg, udover at læse også brugt tid på at sove, lave mad, være socialt, og så meget andet.

Krimien er den fjerde i en serie. Jeg har ikke læst de første tre, og da jeg ser at Therese Philipsen ikke har skrevet flere bøger, undrer jeg mig lidt. Forklaringen får du her: Forfatteren flyttede sidst i 0erne til USA, og der har hun under et pseudonym solgt mere end en million bøger. Endda som selvudgiver.

Therese Philipsen er nu i USA sammen med sin familiee. Siden 2009 har hun skrevet under pseudonymet Willow Rose.