Boganmeldelse: Sara Bouchet MIN MANDS ELSKERINDE

Forfatter: Sara Bouchet

Sider: 400
Findes som bog, E-bog, og lytteroman
Forlag: Politikens Forlag  

******

Af Bjarne Wildau
En utrolig spændende og anderledes psykologisk spændingsroman om hemmeligheder og fejlerindringer hos de aller nærmeste, nemlig ægtefælle, voksne børn, og venner.

Susanne er endelig ankommet til det sydlige Frankrig, hvor hun sammen med sit livs partner Karl, vil skabe en ny tilværelse. Endelig. Pludselig banker det på døren. Og intet, som i absolut ingenting, bliver som før. Det er to høflige og venlige gendarmer. Hvad de vil? Jo. Det danske politi har bedt dem om at fortælle Susanne, at hendes mand for få timer siden er død. Formodentlig af et hjertestop. Et budskab der kan være slemt nok i sig selv. Men men men: 

Hele den sorgfulde og chokerende nyhed forplumres eller gøres sådan cirka tusind gange mere kompliseret via en enkelt detalje. Gendarmerne fortæller nemlig også at Karl er død på en færge som var på vej fra Sjælland til Aarhus. Derfor er Susanne helt sikker på at det hele må være en fejltagelse. Livspartneren gennem mere end 30 år havde nemlig ingen planer om at tage til Sjælland. Han skulle lige lige farvel til sine kolleger. i Jyllaand vel at mærke, for så dagen efter sætte sig i deres bil, og køre ned til sin kone, og deres fælles fremtid. I Frankrig.

Læs også miniportræt om Sara Bouchet

Få minutter efter at gendarmerne har givet hende nyheden som vil ændre hendes liv, ingen tvivl om det, ringer datteren Laura fra København. Grædende bekræfter hun, at hun har fået den samme nyhed. At hendes højt elskede far er død. På en færge fra Sjælland. Dagen efter mødes de to i Aarhus, hvor de som det første tager hen på politigården, hvor bbilen som Karl brugte til turen Sjælland. Nøglerne til det hus som Susanne og Karl har solgt, er nemlig i bilen. Men den nybagte enke finder mere end det. Nemlig en parkeringsbøde. Og den beviser at Karl, den tro og trofaste livsledsager, ikke kun har været på Sjælland. Han har været i København. Hvor manden som havde s å meget styr på sit liv, at han aldrig ville risikere at få noget så idiotisk og unødvendigt som en parkeringsbøde.

Var Susanne langt fra sorgen,og midt i mistroen og behovet for at opklare hvad han havde lavet i hovedstaden stort set fylder alt. En sørgende datter, sørgende venner og arbejdskolleger forstår mindre og mindre af Susannes reaktioner og handlinger. Og det alt sammen bliver ikke mindre kompliseret af sandsynligheden for, at Karl har været meget tættere på sit eneste barn, Laura.

Karl skal begraves på Helgenæs, hvortil familiens sommerhus har bragt dem til, og hvor ikke mindst Karl har nydt at opholde sig. Et møde hos præsten, som kender karl ret godt, ender i et opgør mellem mor og datter. Og endnu værre går det ved selve begravelsen. En kvindelig kollega fra København har brugt en hel dag på at køre den lange vej, blot for at sige farvel. En umulig tanke for Susanne. Der må være noget galt. Kvinden ssom tilmed er smuk og attraktiv, må være grunden til Karls hemmelige smut til København, hvor han ikke engang besøgte sin datter og hendes familie, noget han aldrig ville drømme om, hvis ikke det var fordi der var noget helt galt ved besøget og parkeringsbøden. 

Jeg har i arbejdet med denne anmeldelse læst mig til, at en læser mente at bogen var langtrukken, og at det i øvrigt slet ikke var en thriller. En mening som jeg efter at jeg selv har læst "Min mands elskerinde" står lidt uforstånde overfor.

Min speciale når det gælder boganmeldelser, er krimi og spændingsromaner, hvor der oftest afhugges hoveder, hænder, eller i det mindste skydes eller i det mindste dræbes mindst én håndfuld uskyldige mennesker.

Men i denne roman er der ingen der dræbes, og det absolut eneste blod der flyder, kommer fra en af Susannes fødder. Hun har trådt på et glasskår. Allevel er værket som jeg oplevede det, 10 gange mere spændende end 90 % af de krimier og spændingsromaner, som jeg har læst de seneste år.

Sara Linderoth Bouchet fremviser med "Min mands elskerinde" modet og ikke mindst evnen til at fortælle en helt helt anderledes fængende og mærkelig roman om utroskab, hemmeligheder, og ikke mindst erindringer, som ofte betjener den virkelige virkelighed ekstremt dårligt.

Hvis man tjekker forfatterens baggrund, kan man sagtens forstå, at hun har evnerne og den fornødne viden til at en totalt anderledes men effektivt fungerende thriller uden bloddryppende scener, altså lige undtaget Susannes uheld med glasskår i et sommerhus.

Og det er så her, at jeg må komplimentere Politikens Forlag for udgivelsen. Det er umuligt at vide, hvor meget redaktionssekretæren har været involveret. Men flot gået. Både af forfatteren selv, og af forlaget.

Bjarne Wildau