Boganmeldelse: Camilla Grebe SKYGGEJÆGEREN

Camilla Grebe SKYGGEJÆGEREN

432 sider

Oversat af Charlotte A. E. Glahn
Indtalt af Julie Berthelseen

 

Fem ud af eks mulige bananer

Af Bjarne Wildau

Jo da. Camilla Grebe skriver kriminalromaner. Men som læser får man meget mere end lige netop d e t. Tag nu hendes seneste roman, som blev kåret til Sveriges bedste krimi i 2019. Hun modtog samme pris i 2017 for Husdyret - som hun også fik den prestigefyldte nordiske pris Glasnøglen for.

Igen. Skyggejægeren er en krimi. Men den er også en historisk roman over fire fem generationer. Set med vinkler som kvindens rolle i samfundet, en pinefuld og vel skamfuld introduktion af kvinder i det svenske politi, osv osv. Og med hver generation introducerer Camilla Grebe nye efterforskere og andre som tager del i opklaringsarbejdet.

Læs også:

Miniportræt af Camilla Grebe H E R!

Historien begynder i 1944. En prostitueret, mor til to børn, tager en kunde med hjem. Hun kender ham fra tidligere som en venlig om godt betalende mand. Manden kan ikke få den op at stå, og går totalt grassat. Et bestialsk mord, hvor offerets hænder sømmes fast til gulvet, er delresultatet. En tilkaldt "politisøster" og mor til en lille datter, får et dræbende skub ned ad en trappe. Morderen får i øvrigt tilnavnet Sumpmorderen. Et navn som følger sagen hele vejen op gennem historien.

I en omtale af romanen så jeg en kommentar fra en KVINDE. Hun brokkede sig over at "Skyggejægeren" rummede for meget om kønsroller. Ja men for pokker da. Sådan var kvindens rolle den gang, og er det vel tildels stadig.

I 70erne sker der et tilsvarende mord. I et socialt udfordret boligkvarter i  den fiktive by Östertuna 15 til 20 km udenfor Stockholm.

Den politisøster som blev dræbt i 1944 havde jo en lille datter, som blev bortadopteret. Nemlig Britt-Marie. Og som voksen, nygift, og nybagt mor, vælger hun at blive politibetjent. Og endnu værre - hun vælger en karriere på trods af at hun er forholdsvis nybagt mor. Hun behandles dårligt af hendes forstokkede chef. Der sker flere mord, og adoptivbarnet involveres minimalt i det officielle opklaringsarbejde.  men bliver dog involveret i det nye mord, som på mange måder er en kopi af de første mord den gang i 1944.

Et af mordforsøgene mislykkes nemlig, og hvem ellers end den "umulige" kvindelige betjent kan tale med det kvindelige offer om noget så intimt og pinligt.

Britt-Maries ægteskab med en arbejdsløs alkoholisk ludoman bliver dårligere og dårligere. Hun trænger til en tænkepause, skriver et brev til manden om at hun rejser hjem til sin mor i en periode. Det er det sidste man hører fra kvinden.

Her hopper Camilla til tredje generation i hendes gribende historie. Vi er godt en fjerdel henne i romanen. Og det er der, at jeg som læser tænker på ordet "vedkommende". Den såkaldte krimi er langt langt mere end bare en krimi. Den er en social og psykologisk udredning af de aktuelle tiders Sverige. Vedkomende. Helt sikkert. Spændende. Men også indragende. Jeg husker min egen mors traditionelle placering i samfundet. Det samme med de andre kvinder i vores familie. Og de nabokvinder som vi boede i opgang med. Igen. Helt sikkert en krimi, men også, jeg gentager lige, meget meget mere.

En ny kvinde træder ind i historien midt i 80erne, nemlig profileringseksperten Hanne (Hanne Lagerlind-Schön). Ret hurtigt efter at hun er blevet en del af efterforskningen, sker mordet på statsminister Olof Palme. Udover at Hannes mand, som en højtuddannet og intellektuel psykiater græmmer sig over at hans ellers så kloge og ikke mindst meget smukke kone, som han iøvrigt ikke vil have børn med, beskæftiger sig med noget så simpelt og væmmeligt som opklaring af mord på fattige enlige mødre som bor i et kvarter, som han selv kun læser om i aviserne.

Hanne udsættes også for seksuelle krænkelser på hendes arbejdsplads. Vel bare en del af pakken, og som alle her efter #Meetoo  ved aldrig helt er forsvundet. Samtidigt sker der endnu et mord på en enlig mord i det socialt ramte boligkvarter. Offeret sæmmes endnu en gang til gulvet. Offeret er Hannes makker, efterforskeren Linda, som ellers havde sin brudekjole og bryllupsrejsen klar. Mere at taget fat på i en tid, hvor det svenske politi fokuserer voldsomt på opklaringen af mordet på landets statsminister.

Og her stopper jeg så beskrivelsen af handlingen. Hvorfor dog smadre dine oplevelser og følelsen af spænding når du læser Skyggejægeren.

Afslutningen synes jeg er overraskende Det var meget meget sent i romanen, at jeg gættede i den rigtige retning.

Camilla Grebe, som Lindhardt og Ringhof forlaget har været så heldige at få i deres turban, har med stor succes fulgt eller valgt en anden vej, når det gælder genren krimi. Brugen af skiftende tider  generationer, og dermed hovedpersoner, virker pludselig oplagt, og ikke mindst særdeles velfungeren. Tak for det.