Jeg læser eller lytter til cirka halvanden mursten om ugen. Kunne selvfølgelig bruge endnu mere tid på de krimi og spændingsromaner, og alt det andet, som jeg har adgang til via en fast aftale med Mofibo.
Men det går ikke. Der står allerede et sæt krykker op ad garderobeskabet bag mig. Det sæt kunne stå flere steder i mit beskedne værelse, men nej. Der er kun ét hjørne hvor jeg ikke kan se dem fra mit favoritposition når jeg læser eller lytter.
Ellers ville jeg blive advaret mod at læse mere, altså bare ved synet af de to hjælpemidler. Hvordan? Hvad har krykkerne med dine "mursten" at skaffe, kan du passende spørge.
Mit svar kommer helt ærligt, som et skud fra hoften: Fordi jeg på grund af min læsning har krummet tæer over dårligt sprog så mange gange, at jeg nærmest blev tvunget til at støtte mig til noget.
Men ud over at være en fanatisk læser / lytter, er jeg også et godt menneske. Murebrokkerier er ikke nok. Derfor vil jeg fremover, indtil jeg får nok af mit brok, diskutere dårligt sprog.
Første eksempel kommer her. 10 til 15 sider henne i en spændingsroman gik mine tæer i krampe.... På grund af en rundvisning af en nyansat som 10 minutter efter sin ankomst venter på en vigtig person som skal guide ham rundt og introducere ham på sin nye arbejdsplads. Bortset fra navnet som er lavet om til Xxxx, er den tekst du nu ser i kursiv, som spændingsforfatteren har skrevet den.
".. .. gik der to døre videre til ind til stueetagen og en trappe op til første sal. En stor bred trappe i lyst træ. Selv om den var stor og bred, så den ikke ud af meget i denne store glassal, som receptionen egentlig retteligt måtte betragtes som.
Xxxx kom gående ned ad den store trætrappe fra første sal..."
Rigtigt gættet: Det handler om trappen. En stor bred trappe af lyst træ. Ordene stor og bred gentages med det samme. Derefter kommer ordene, kan vi kalde dem usexede, nemlig egentlig og rettelig (i en spændingsroman). Og i næste sætning for vi atter at vide, at der er en stor trætrappe...
Reelt er det et forsøg på beskrivelse. Forfatteren vil fortælle os, hvordan der ser ud. Det er jo prisværdigt. Men hvordan kan man beskrive dels lokalet, dels den vigtige kvindes nedgang fra 1. sal ned til velkomsten af den nytiltrådte, og stadig kun bruge ordet trappe / trappen lyst træ osv osv mere en én gang. Kom gerne med forslag i denne blogs kommentarfelt.
DBH Bjarne
Men ud over at være en fanatisk læser / lytter, er jeg også et godt menneske. Murebrokkerier er ikke nok. Derfor vil jeg fremover, indtil jeg får nok af mit brok, diskutere dårligt sprog.
Første eksempel kommer her. 10 til 15 sider henne i en spændingsroman gik mine tæer i krampe.... På grund af en rundvisning af en nyansat som 10 minutter efter sin ankomst venter på en vigtig person som skal guide ham rundt og introducere ham på sin nye arbejdsplads. Bortset fra navnet som er lavet om til Xxxx, er den tekst du nu ser i kursiv, som spændingsforfatteren har skrevet den.
".. .. gik der to døre videre til ind til stueetagen og en trappe op til første sal. En stor bred trappe i lyst træ. Selv om den var stor og bred, så den ikke ud af meget i denne store glassal, som receptionen egentlig retteligt måtte betragtes som.
Xxxx kom gående ned ad den store trætrappe fra første sal..."
Rigtigt gættet: Det handler om trappen. En stor bred trappe af lyst træ. Ordene stor og bred gentages med det samme. Derefter kommer ordene, kan vi kalde dem usexede, nemlig egentlig og rettelig (i en spændingsroman). Og i næste sætning for vi atter at vide, at der er en stor trætrappe...
Reelt er det et forsøg på beskrivelse. Forfatteren vil fortælle os, hvordan der ser ud. Det er jo prisværdigt. Men hvordan kan man beskrive dels lokalet, dels den vigtige kvindes nedgang fra 1. sal ned til velkomsten af den nytiltrådte, og stadig kun bruge ordet trappe / trappen lyst træ osv osv mere en én gang. Kom gerne med forslag i denne blogs kommentarfelt.
DBH Bjarne
Comments
Post a Comment