Skip to main content

Posts

Showing posts from 2020

Boganmeldelse: Bragende dygtig forfatter lader sine LYTTERE i stikken

Fra Blokken Skrevet af Jonas T. Bengtsson Udgivet af Politikens Forlag 302 sider Findes som bog, E-bog, og som lydbog. 7. 13 timer. Indtalt af Jonas T. Bengtsson selv. 4 ud af 6 mulige bananer.   På mange måder er Politikens Forlag et af det absolut bedste af slagsen. Både for forfattere og os læsere. (Hvis du er i tvivl, så tjek lige diverse lister over de mest solgte bøger) . Derfor undre det mig meget, at Jonas T. Bengtsson har "fået lov" til selv at indtale sin tekst. Lytteoplevelse forstyrres eller saboteres af affekteret udtale. Malplacerede pauser. Understregning af enkelte ord. Osv.  Altså. Jeg ved godt at smag og behag er forskellige. Men da jeg efter et par timers lytning spurgte mine ører om præstationen, blev jeg pænt men velment bedt om at læse resten. Og det gjorde jeg så. Pludselig fik jeg "lov" til at opleve hvor dygtig en forfatter Jonas T. Bengtsson helt sikkert er. Herligt. 2 ud af 6 mulige mikrofoner. Af Bjarne Wildau Forlaget skriver om "

Boganmeldelse: Bjørnedansen - Måske den bedste thriller jeg nogensinde har læst

  Bjørnedansen af Anders Roslund og Stefan Thunberg 526 sider Udgivet af Forlaget Modtryk Lydbog indtalt af Thomas Gulstad 20. 13 timer Romanen er fra 2015.   5 ud ad 6 mulige bananer   Jeg formoder at Thomas Gulstad har indtalt Bjørnedansen inden udgivelsen af den trykte bog. Thomas Gulstad er en af de indtalere i Danmark, som har en stemme født til indtaling, og så har han fornemmelsen for at fylde lige tilpas i forhold til den originale tekst. Tempoet passer mig også, jeg er en af de lyttere som gerne vil kunne følge med inde mellem ørerne. Sådan er det også i lydbogen Bjørnedansen. Smag og behag er forskellig, måske heldigvis når det gælder indtaling. Flot flot arbejde.   5 ud af 6 mulige mikrofoner Af Bjarne Wildau Forlaget skrev: Fire mænd ligger i en skov i udkanten af Stockholm og holder øje med vagten, der kontrollerer et af det svenske militærs hemmelige våbendepoter. Leo er hjernen bag det, der skal til at ske. Med sig har han sine yngre brødre, Felix og Vincent, og

Serier: Underholdende og fantastisk godt skrevet serie om kriminalassistent Erik Otto Falster & hans makker

GUD ER BARE HUND STAVET BAGFRA  af Christian Frost Udgivet af People´s Press Findes som bog, E-bog og lydbog (13.14 timer) 405 sider. 5 ud af 6 mulige bananer Romanen er indlæst af Karsten Pharao. Og han gør det aldeles fremragende. Den tekst han har haft foran sig, rummer utroligt mange vidt forskellige scener og situationer. Den ene mere rablende, vanvittig eller morsom end den anden. Det samme gælder de personer, forfatteren har skabt. Det hele oversættes eller forvandles suverænt til lyd. Vel at mærkes uden at jeg som lytter følte at jeg mistede forbindelsen til den originale tekst. 5 ud af 6 mulige mikrofoner Af Bjarne Wildau Jeg har læst et sted at der hvert eneste år udgives i Danmark udgives cirka 800 krimier og eller spændingsromaner. Jeg nævner det her, fordi den enorme mængde må være den eneste grund til, at jeg har overset både forfatteren Christian Frost og hans for mig fantastiske triologi om kriminalassistent Erik Otto Falster og hans makker. Første bind i serien:  Gud e

Boganmeldelse: Flot og troværdig krigsroman med kvindelig feltpræst i hovedrolle

Af Bjarne Wildau Pige på mission - roman af Susanne Lykke 304 siderFindes som bog, E-bog og som lydbog. 9.11 timer. Udgivet af Rydendahl Forlag. 4 ud af 6 mulige bananer til Susanne Lykke. Indlæst af Louise Davidsen. Havde aldrig hørt om hende. Men hendes indtaling blev en glædelig overraskelse. Perfekt oversættelse fra tekst til lyd, fra øjne til øregange. Hvis ikke jeg som lytter vidste at jeg skulle anmelde både den trykte roman og indtalingen, havde jeg måske ikke tildelt indtalingen én eneste tanke. Sig det ikke til nogen, men det er stort set den største anerkendelse jeg kan give en indlæser. 4 ud af 6 højtalere til Louise Davidsen. Forlaget skriver:  Elly Flodin udsendes af Danmark som feltpræst i Camp Nordlys. Hun støtter soldaterne gennem samtaler, når de har været under angreb i felten, og hun arrangerer sociale arrangementer i lejren. Dér oplever hun en frigørelse fra sit gamle liv.      Ligeledes bliver hendes far, den gamle sognepræst Erik Flodin, tvunget til at give slip

Fokus på serier: Blå Mandag - fremragende thriller om psykoterapeuten Frieda Klein

Blå Mandag af "Nicci French" Første bind i serien med psykoterapeuten Frieda Klein i hovedrollen. 349 sider 4 ud af 6 bananer.     Lydbog 9 timer og 47 min. Indlæst af Sara Ullner. 4 ud af 6 mulige mikrofoner. Skuespiller Sara Ullner har indlæst "Blå Mandag", og det gør hun aldeles fremragende. Et godt nyt bekendtskab. I romanen optræder en ukrainsk gæstehåndværker. Glemmer nok ikke måden hun oversætter hans accent. Fint uden at overspille. Forlaget skriver: Blå mandag er det første og overrumplende bind i en ny spændingsserie med psykoterapeuten Frieda Klein i hovedrollen.      Hun har etableret sig med egen klinik og har en særlig evne til at hjælpe sine klienter  godt videre i livet. Hun har en kæreste, og omkring hende møder vi en række gennemgående karakterer: mentoren Reuben, praktikanten Jack, ukraineren Josef, hendes brors ekskone og deres datter.      Og i de første bøger også kriminalinspektør Malcolm Karlsson og hans team.En lille dreng er sporløst forsvu

Boganmeldelse: Geiger - svensk spion thriller - med kontant udbetaling ved "kasse 1"

Geiger Af Gustaf Skördeman Spionthiller368 sider Findes som bog, E-bog og lydbog 13 timer 6 min. 5 ud af 6 mulige bananer. Indlæst af Bent Otto Hansen, som leverer et meget flot stykke arbejde. Jeg læste de første 200 sider, men da lydbogen blev tilgængelig hos Mofibo, droppede jeg læsning af den tilsendte E-bog. Noget jeg aldrig fortrød. Indlæsningen tilføjer absolut noget ekstra til den i forvejen fremragende roman. Uden at dominere teksten vel at mærke. 5 ud af 6 mulige mikrofoner. Forlag: Hr. Ferdinand / Politikens Forlag Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt Forlaget skriver: Telefonen ringer, netop mens hun er ved at vinke farvel til sine børnebørn. Kun ét ord lyder i røret: Geiger. Hun har ventet på det i mere end 30 år. Hun ved hvad det betyder. Hun henter sit våben, skruer lyddæmperen på, presser pistolmundingen mod sin mands tinding og trykker aftrækkeren i bund. Den myrdede er Stellan Broman, hele Sveriges pensionerede tv-legende. Da politibetjenten Sara Nowak hører om mordet

Stemmen bag bogen: Kongelig skuespiller har gjort indlæsning af bøger til sit erhverv

Af Bjarne Wildau Man kan ikke ligefrem påstå, at Henrik Hartvig Jørgensen mangler titler. Kongelig skuespiller. Instruktør. Teaterleder. Jordomrejser. Sælger. Og ikke mindst den seneste titel:       Indlæser.       Som han holder fast i indtil videre. Ikke mindst fordi lydbøger er en del af bogbranchen som udvikler sig enormt. Tag nu bare Mofibo, som i januar i år "solgte" mere end 3 millioner timers lyd.     - Mit talent som skuespiller var OK, men ikke opsigtsvækkende – undtagen som et rigtig dumt svin, det var jeg foruroligende god til. Midt i 00’erne, hvor jeg ikke havde så meget at lave som skuespiller, var der en kær kollega som opfordrede mig til at give indlæsning af bøger en chance. Og jeg fik chancen for at bevise hvad jeg kunne af "DBC Medier / Biblioteksmedier" med indlæsning Alice Hofmanns “Den Blå Dagbog”, fortæller Henrik Hartvig Jørgensen. Og han fortsætter:     -  Jeg skulle lige finde ud af, hvordan jeg skulle lægge mit fortælle-fokus, altså hvorda

DØDEN ER KUN ET ØJEBLIK

Boganmeldelse  - spænding om et "hårdtslående" emne - mænds vold mod kvinder Af Bjarne Wildau  Åh nej. Endnu en fagperson som skal have al sin viden presset ind i en såkaldt spændingsroman. Det var lidt sådan jeg tænkte, da jeg så at Lisa Holmfjord, direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, nu udgav en roman om mænds vold mod kvinder.         Jeg har nemlig rigtig dårlig erfaring med fagfolk, fra viruseksperter til politifolk, som vil skrive krimi eller spænding om deres eget fag. Gang på gang er "skrivende fagfolk" så ivrige for at fortælle om det fag de elsker, at personernes personlige følelser, frygt, osv. forsvinder. Men rolig nu. Og vær ganske tryg. Sådan er det ikke med Døden er kun et øjeblik. Døden er kun et øjeblik Af Lisa Holmfjord 352 sider Findes som indbundet bog, E-bog og lydbog. Udgivet af Gyldendal 5 bananer ud af 6 mulige Indlæsning: 3 ud af 6 mulige mikrofoner Det er Grete Tulinius som har indlæst spændingsromanen. Jeg har tidligere lyttet ti

Boganmeldelse: FORRÆDERENS BØRN af Leif Davidsen

Forræderens Børn Af Leif Davidsen 340 sider Findes som Bog, E-bog, og lydbog. OBS! Leif Davidsen har (endelig) igen overladt jobbet med indlæsning til en professionel. Nemlig til Henrik Koefoed.  Herligt.   Jeg har ikke lyttet til den aktuelle indtaling, har ikke adgang til den, men har tjekket et andet af Henriks jobs, og det gjorde han helt fint. Udgivet af Lindhardt & Ringhof  4 ud af 6 mulige bananer Af Bjarne Wildau Forlaget skriver: På havnen i Ringkøbing kender de ham som ”Russeren” – en fredelig ældre mand, som passer sin båd og drikker øl med mændene på kajen. Indtil han en dag bliver myrdet med en gift, som den russiske efterretningstjeneste er kendt for at bruge. Mordet på ”Russeren” indleder "FORRÆDERENS BØRN". Leif Davidsens hæsblæsende spiondrama, der trækker tråde til Putins Rusland og byder på et gensyn med søskendeparret Tor og Laila, som vi mødte i "Djævelen i hullet" fra 2016.    Giftmordet i Ringkøbing bringer Tor i kontakt med den russiske

Podcast om forfatteren: Julie Hastrup taler ud... om sin krimi Vildskud... og sin egen overgangsalder

Af Bjarne Wildau I sin seneste krimi skriver den succesramte forfatter og journalist Julie Hastrup blandet andet om tabuemner. Nemlig om hævn og lyst til selvtægt, efter at hendes egen søn blev overfaldet på Nørreport Station. Men som et sideemne vender hun også et andet tabu, overgangsalderen, som hun selv er ramt af på tredje år.    Det sker i en podcast af Cecilie Frøkjær, som hver fredag bringer en ny podcast om litteratur på Mofibo.    For at begynde med det første. Julie Hastrup, 52, vidste hurtigt efter overfaldet på sin søn, at hun ville bruge overfaldet, og ikke mindst sin momentane lyst at hoppe i joggingskoene og dræbe de unge som havde overfaldt hendes kære søn.    Vildskud tager sit udgangspunkt i en sorggruppe, hvor en psykolog og fire sørgende, to yngre kvinder og to ældre mænd arbejder med de fires komplicerede sorg. En lidelse som nu findes på WHOs liste over anerkendte lidelser.    Og netop de fire sorgramte bruger Julie Hastrup som et spejl, eller en megafon om de ta